By Catherine Lefebvre, curator, M.A, cand.mag
Translated from Danish by Roberta Kettel
“Exercise: Take a walk until you come across a garden. Go in and choose the flower that most appeals to you. Pick it and carry it home, carefully. Look at it closely before putting it away. Then draw the flower in one concentrated movement. Repeat this exercise regularly.”
These are the opening lines of “Maria’s Flowers”, Mai Misfeldt’s excellent introduction to “Karen Blixen’s Flowers”, published in 2017. In this quotation there are clear references to Yoko Ono’s methods, and this short exercise symbolises the process which the artist Maria Dubin has followed in her flower theme. A meditative, introverted, and discreet process, hardly noticeable, in which each flower is picked and studied before being transformed with a disciplined, yet warm, black Indian ink pen, into a simple, stringent expression of the flower’s essential being.
From this opening statement in Maria Dubin’s four books of “Karen Blixen’s Flowers” in Danish, English, German, and French, whose colourful covers contrast with their black and white contents, her flower theme has since undergone a transformation into an explosion of form and colour.
Now we meet the extroverted side to Maria Dubin’s work. An all-embracing and energetic expressiveness, in which she also excels. Now she is working her way into the flower’s essential being through the generous use of a palette of colours, which reminds one of a luxuriant mid-Summer garden. There is no holding back, but instead a generous abundance of light, colour, joy, and nature.
The Black Flower is suddenly transformed into part of a gigantic nature picture, which almost seems to burst through the frame: can the flowers stay inside? Everything is on its way out, expanding and growing within us, out into the world. Just as Maria Dubin’s impressive artistic expression also fills the room, has its own sound, and draws us in. Her choice of medium is elegant and light: paper, crayon, water colour, pencil and tempera.
It began with a personal journal, a discreet exercise to be repeated regularly. The flower had to be experienced with the senses. It became a black Haiku poem, in which the flower’s intrinsic nature was captured in one concentrated movement. From the Haiku poem a story developed – as with Karen Blixen – a story of generosity, life’s journey, and threads of destiny. The flower leads us to many different places and captures us at the moment it is picked from the garden. At the very same moment when it is at its most enchanting and beguiling.
A significant collection of Maria Dubin’s Black Flower pictures are on show at the Marburg University Hospital, Frankfurt am Main, Germany, and the accompanying yellow book in German “Karen Blixen’s Flowers”, is part of the exhibition. At the moment it can be seen in the hospital’s pharmacy: a soothing and positive experience in amongst the medicines.
A year ago the Black Flowers were shown at a literary gallery in Tunis. From Tunis to Germany, and now to Odense, Denmark, in colour. To explore the world of flowers with Maria Dubin as guide is to go far beyond the narrow confines of their usual representation. It is like re-discovering the world, reaching out and saying “yes”.
Yes indeed, and thank you!’
Den Sorte Blomsts farvebudskab
Af Catherine Lefebvre, kurator, mag.art. og cand.mag
”Øvelse: Foretag en rejse, til du kommer til en have. Gå ind i haven. Vælg den blomst, der i dag står tydeligt frem for dig. Skær blomsten af, bær den forsigtigt hjem. Betragt blomsten. Læg den væk. Tegn blomsten i én koncentreret bevægelse. Gentag denne øvelse regelmæssigt.”
Således begynder Mai Misfelt sin fine tekst ”Marias blomster”, som udkom med den første bog ”Karen Blixens blomster” i 2017. Der er en klar reference til Yoko Onos praksis i dette citat, og denne lille øvelse bliver pludselig et sindbillede på den proces og udvikling, som billedkunstneren Maria Dubin har gennemgået med blomstertemaet. En nærmest meditativ, introvert og diskret bevægelse, der næsten ikke har fundet sted; så stille blev enkelte blomster plukket og værdsat for derefter at blive til klare formater med den strenge, men også varme, sorte tusch, der med sit stringente og enkle udtryk formidlede blomstens sjæl.
Fra dette udsagn i de fire bøger på dansk, engelsk, tysk og fransk, som udenpå stråler af farve og indeni er ligeså sort/hvide gennemgår blomstertemaet en transformation, og der er nu fyret gevaldigt op under formatet og farverne.
Vi bliver mødt med den ekstroverte side af Maria Dubins værk, det vildt favnende, ekspressive og energiske udtryk, som hun også excellerer i. Her arbejder hun sig ind på blomstens essens generøst formidlet af en farvepalette, der giver mindelser om den frodige blomsterhave midt i højsommerens farveflor. Her er ingen smalle steder, kun overflod af lys, farve, glæde og natur. Her deler Maria Dubin rundhåndet ud.
Den sorte blomst er pludselig forvandlet til en del af et gigantisk naturbillede, som nærmest sprænger rammerne: kan blomsterne mon blive derinde? Det hele er på vej ud over rammerne, og vokser og gror ud på os, ud i verden. På samme måde som Maria Dubins værk fylder, giver lyd, gør indtryk og inddrager. Materialevalget er elegant og let: papir, oliekridt, akvarel, blyant og ægge-tempera.
Det begyndte med en personlig dagbog, en diskret øvelse, der skulle gentages regelmæssigt, blomsten skulle sanses. Det blev der et sort haikudigt ud af, hvor selve blomstens indre blev opfanget i den ene koncentrerede bevægelse. Ud af haikudigtet er vokset den store fortælling – som hos Blixen – en fortælling om generøsitet, skæbnetråde og rejser. Blomsten fører os til vidtforgrenede steder og fanger os i det øjeblik, hvor den bliver plukket. Lige i det øjeblik, hvor den fremstår allermest bedårende og forførende.
En serie af de prægnante, sorte blomsterbilleder udstilles lige nu i Tyskland på Giessen – Marburg Universitetshospital ved Frankfurt am Main. Den gule bog, som er udkommet på tysk, er en del af udstillingen, og vises såmænd for tiden på sygehusapoteket: et lægende middel, der lyser op midt mellem medikamenterne. For et år siden blev de sorte blomster vist i Tunis i et litterært galleri.
Fra Tunesien til Tyskland og nu i Odense i farver. At gå på opdagelse i blomstens verden med Maria Dubin som guide er at genopdage blomstens univers langt fra den snævre betydning, som oftest tildeles denne plante. Det er at genopdage verden og række ud og sige ja!
Ja tak.
Catherine Lefebvre 